Alle Lolland Kommunes køretøjer skal have et synligt horisontalt logo, så de entydigt kan identificeres. Logoet skal være 34,5 cm i bredden og placeres samme sted på alle biler, som vist nedenfor på begge sider af bilen.
Til lyse biler bruges det horisontale logo med blåt og grønt navnetræk. Til mørke biler bruges det horisontale logo med hvidt og grønt navnetræk.
Er du i tvivl om, hvilket logo du skal anvende, er du velkommen til at kontakte Lolland Kommunes kommunikationsafdeling.