Er du barn eller ung og har brug for hjælp?
Er du under 18 år, og er du ked af det, eller har du det svært? Så skal du ikke stå alene med det. I Lolland Kommune er vi nogle voksne, som er klar til at hjælpe dig.
Du kan ringe eller skrive til os, uanset hvorfor du har det svært. Du kan være anonym og behøver derfor ikke sige dit navn.
Du kan ringe:
Mandag kl. 8:00 - 15:00
Tirsdag kl. 8:00 - 15:00
Onsdag kl. 8:00 - 15:00
Torsdag kl. 8:00 - 17:00
Fredag kl. 8:00 - 13:00
Når vi har lukket, kan du ringe til Børnetelefonen på 116 111.
Du kan få hjælp og støtte, hvis der er noget i dit liv, der er svært. Det kan for eksempel være:
- At du har det svært hjemme med dine forældre eller søskende
- At dine forældre skal skilles eller skændes meget
- At dine forældre drikker for meget eller tager stoffer
- At du har det svært i skolen
- At du føler dig alene eller ensom
- At du bliver mobbet eller selv mobber andre
- At du ryger eller drikker og gerne vil stoppe
- At du vejer for meget eller for lidt og gerne vil have hjælp til det
- At du føler dig trist eller deprimeret
- At du er udsat for vold, seksuelle tilnærmelser eller overgreb
- Alt muligt andet, du har brug for hjælp eller støtte til.
Det er kun dem, der arbejder i lige præcis den kommune, hvor du bor, der må og kan hjælpe dig. Hvis du bor i Lolland Kommune, skal du altså tale med en voksen, der arbejder i Lolland Kommune.
Hvis du har talt eller skrevet med en børne- og ungerådgiver hos os, vil han
eller hun prøve at fnde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen.
Måske fortæller rådgiveren dig, at vi vil undersøge, hvordan du får den bedste
hjælp. Det betyder, hun ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der
skal ske.
Det kan også være, rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine
forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til dine
problemer.
Hvis du har brug for at tale med en voksen, når Lolland Kommune har lukket, kan du ringe til BørneTelefonen på 116111.
Læs om, hvad BørneTelefonen kan hjælpe med (boernetelefonen.dk)
Du kan altid tage fat i en voksen, du er tryg ved og bede dem om at hjælpe dig med at kontakte kommunen.
Du kan også få hjælp hos:
BørneTelefonen (boernetelefonen.dk)
Sexlinien (boernetelefonen.dk)
Barnets lov giver dig ret til flere ting:
- Du har ret til, at der bliver lyttet til dig, og du skal have mulighed for at fortælle, hvad du gerne vil.
- Du har ret til at få en forklaring på, hvad børne- og ungerådgiveren gør med det, du fortæller.
- Børne- og ungerådgiveren skal oplyse dig om retten til en bisidder. En bisidder er en person over 15 år, som du selv kan vælge til at gå med dig, når du skal snakke med børne- og ungerådgiveren.
I nogle tilfælde kan du bede om forskellige ting, allerede fra du er 10 år. Det kan for eksempel være:
- Anbringelse – det betyder, at du kan bede om at bo et andet sted end hos dine forældre.
- Støtteperson under samvær ved anbringelse – det betyder, at du kan tale med en voksen om, hvordan det er at bo et andet sted end hos dine forældre.
- Bede om, at du ikke skal have samvær med dine forældre i en periode, hvis du bor et andet sted.
- Permanent anbringelse – det betyder, at du kan bede om at blive ved med at bo et andet sted end hos dine forældre.
Se hvordan det foregår, hvis du skal til møde med kommunen
TV-vært Inge Thorup, som du måske kender fra DR Ultra, har lavet seks videoer, der fortæller om mødet med kommunen.
Se "Til møde med kommunen: Hvorfor?" på YouTube
I afsnit 1 fortæller Inge om:
- Hvad en kommune er.
- Hvorfor du måske skal til møde med nogen fra kommunen.
- Hvem du skal tale med til mødet.
- En liste over ord, der er gode at kende, hvis du skal til møde.
Se "Når du skal tale med rådgiveren." på YouTube
I afsnit 2 fortæller Inge om:
- Hvad en børne- og ungerådgiver laver.
- Hvor du kan mødes med din rådgiver.
- Hvad din rådgiver kan spørge om dig om.
- Hvad en bisidder er, og hvordan sådan en kan hjælpe dig.
Se "Hvorfor vil rådgiveren vide, hvordan du har det?" på YouTube
I afsnit 3 fortæller Inge om :
- Hvad en underretning er.
- Hvorfor alle voksne skal underrette om børn.
- Hvordan du og dine forældre selv kan bede om hjælp.
- Hvorfor kommunen skal lave det der hedder en 24 timers vurdering.
- Hvad din rådgiver gør, hvis nogen er bekymrede for, om du er udsat for. fysisk/psykisk vold og seksuelle overgreb og hvad det betyder.
Se "Sådan finder rådgiveren ud af, hvordan du har det." på YouTube
I afsnit 4 fortæller Inge om:
- Hvad det betyder for dig, at din rådgiver laver en screening.
- Hvad er en afdækning og hvordan bliver den lavet.
- Hvornår din rådgiver laver en børnefaglig undersøgelse.
- Hvad et netværksmøde er og hvem der kan være med.
- Hvordan en observation hjemme hos dig eller i skolen kan se ud.
Se "Sådan kan hjælpen være." på YouTube
I afsnit 5 fortæller Inge om:
- Hvad din rådgiver og kommunen kan beslutte, hvad du og din familie skal have af hjælp.
- At din rådgiver skal lytte til dig på en måde, så du føler, at du er inddraget og bliver taget alvorligt.
- Hvilke indsatser, som kan være kommunens hjælp til dig og din familie.
- Hvad et samtykke er og hvorfor det er særligt vigtigt, når du er over 15 år.
- At afgørelser er endelige beslutninger, som du kan klage over, hvis du ikke er enig.
Se "Hvad sker der bagefter?" på YouTube
I afsnit 6 fortæller Ingen om:
- Hvordan din rådgiver sikrer sig, at du får den hjælp, som er blevet besluttet.
- Hvorfor din rådgiver skal blive ved med at tale med dig og hvordan.
- Barnets plan eller Ungeplan, hvis du er over 16 år.
- Din ret til forklaringer på den hjælp, som du har fået.
- Hvad en aktindsigt er.