Lolland Kommune udbyder areal til boligudvikling
Blæsenborg Allé - Bellisvej i Maribo
Der er efterspørgsel på nye boliger i Maribo, og derfor udbydes det kommunalt ejede areal ved Blæsenborg Alle/Bellisvej i Maribo til salg til boligbyggeri.
Grunden der udbydes til salg har matr.nr. 11a, Skelstrup By, Hunseby og udgør i alt 29.948 m2.
Grunden er beliggende i kommuneplanrammeområde 360-O24 til offentlige formål, men forventes ændret til Boligområde med Kommuneplan 2024.
Grunden er ikke byggemodnet og der vil skulle udarbejdes lokalplan før arealet kan bebygges med boliger. Forventet tidspunkt for vedtagelsen ny lokalplan er sommeren 2025.
Tidspunktet for overtagelse af arealet aftales nærmere med køber, men vil senest være i forbindelse med vedtagelsen af en lokalplan der muliggør boligbyggeri på grunden.
Udbud
Jorden udbydes til en vejledende pris på 125 kr. pr. m2.
Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at grundstykket der sælges, vil blive lidt mindre end matriklens nuværende areal på 29.948 m2, da arealet skal afgrænses på en hensigtsmæssig måde, dels mod det kommunalt ejede vejareal Bellisvej, dels naboejendommen Østre Landevej 84.
Herudover skal køber afholde alle omkostninger til landinspektør og matrikulære ændringer, samt udgifter til egne rådgivere, tinglysningsafgift m.m.
Sælger afholder omkostninger til berigtigelse af handlen.
Såfremt køber ikke bebygger grunden inden for 2 år fra overtagelsestidspunktet forbeholder Lolland Kommune sig ret til at tilbagekøbe grunden til samme pris som købssummen fratrukket omkostninger til advokat, m.v. Desuden vil arealet ikke kunne videresælges til 3. part uden Lolland Kommunes samtykke.
Købstilbud
Købstilbud, inkl. pris pr. m2 og skitse over hvordan arealet ønskes udnyttet til boligbyggeri afgives pr. mail til tilsalg@lolland.dk
Tilbud på køb af jord skal fremsendes senest fredag den 3. maj 2024 - kl. 12.
Spørgsmål
Spørgsmål kan stilles skriftligt på tilsalg@lolland.dk og svar vil i anonymiseret form løbende blive offentliggjort her på siden.
Spørgsmål til den udbudte grund kan også rettes til Chefkonsulent Peter Vergo på telefon 20 31 02 86.
Lolland Kommune udbyder arealet til salg i henhold til reglerne i Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse 396/03/2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (udbudsbekendtgørelsen) samt tilhørende vejledning nr. 9175 af 03/03/2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (udbudsvejledningen).
Lolland Kommune forbeholder sig retten til at forkaste alle indkomne tilbud. Købstilbud er fortrolige indtil salg har fundet sted.