Hvis din husstands indtægt ligger under en vis grænse, kan du få et tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis for dig at have dit barn i dagtilbud. Det kaldes et økonomisk fripladstilskud.
Størrelsen af det økonomiske fripladstilskud er afhængig af forældrenes indtægt. Ministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala, som fastlægger indtægtsgrænserne for økonomisk fripladstilskud.
Se det aktuelle fripladsskema på ministeriets hjemmeside
Økonomisk friplads skal søges via den Digitale Pladsanvisning. Her kan du også opskrive og udmelde dit barn fra kommunale dagtilbud. Du kan ikke få økonomisk friplads, hvis dit barn passes i en privat pasningsordning.
Hvis du eller din ægtefælle/samlever er selvstændig
Det økonomiske fripladstilskud bliver bevilget ud fra forskudsregistreringen og det forventede årsresultat, hvor eventuelle skattetekniske fradrag bliver tillagt den personlige indkomst.
Du skal derfor udover ansøgning på den digitale pladsanvisning udfylde skemaet "Opgørelse af indkomst for selvstændige"
Regler angående økonomisk fripladstilskud
Der gælder følgende regler angående økonomisk fripladstilskud:
- Kommunen vil automatisk få besked fra SKAT ved ændringer i din indkomst.
- Når den faktiske husstandsindkomst er kendt i indkomstregisteret, vil der ske en genberegning af dit/jeres fripladstilskud for den pågældende måned, hvis indkomstsammenligningen viser en afvigelse på mindst 5 trin på fripladsskalaen.
- Hvis genberegningen viser, at du/I har fået for meget i fripladstilskud, vil beløbet blive lagt til efterfølgende opkrævning eller krævet tilbagebetalt. Du/I vil få besked om dette.
- Hvis genberegningen viser, at du/I har fået for lidt i fripladstilskud, vil beløbet blive trukket fra i efterfølgende opkrævning eller blive udbetalt.
- Den årlige efterregulering sker, når årsopgørelsen fra SKAT foreligger. På baggrund af oplysningerne i årsopgørelsen og de konkrete måneders husstands indkomst laves en endelig beregning af de enkelte måneders fripladstilskud og du vil få en opgørelse på dette.