De danske udsendte yder en stor indsats i flere af verdens brændpunkter. Det er uanset, om der er tale om soldater, politi, sundhedspersoner eller andre udsendte grupper. I Lolland Kommune arbejder vi derfor med at give kommunens udsendte og veteraner samt deres familier de bedst mulige vilkår.
Læs om initiativerne i Lolland Kommunes Veteranindsats
Riffel- og pistolskydning for veteraner i Lolland Kommune
Skadede veteraner i Lolland Kommune har mulighed for at deltage i riffel- og pistolskydning på banerne i Maribo Skytteforening onsdage kl. 15-17. Tiltaget er en del af Dansk Idræts Forbunds soldaterprojekt ”Safe Zone”, og det bliver arrangeret i samarbejde med Veterancentret og Maribo Skytteforening.
Er du interesseret i at deltage eller at høre mere om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte Lolland Kommunes veterankoordinator (se kontaktoplysninger nederst på siden).