Aftenskolerne tilbyder en lang række kreative og lærerige kurser. Uanset om du vil prøve kræfter med celloen, vil dykke ned i slægtskabsforskningen, eller vil svinge kødhammeren i det kulinariske køkken, er du næsten garanteret at finde noget, der passer til dig. Aftenskolerne har også foredrag og afholder debatskabende aktiviteter om aktuelle emner. Undervisning og foredrag er åbent for alle.
Herunder finder du en beskrivelse af aftenskolerne AOF Lolland og LOF Lolland Falster.
AOF Lolland er en forening, der tilbyder aftenkurser i Maribo. De tilbyder alt fra madskoler, parmassage og yoga til foredrag, debat, IT og sprog.
LOF Lolland Falster er en forening, der tilbyder undervisning, kurser og oplevelser.
Hvis du er en kreativ sjæl, kan du f.eks. lære at kniple og polstre møbler. Er du derimod interesseret i at lære et nyt sprog eller få genopfrisket din sproglige kundskaber, er der mange muligheder, som f.eks. spansk, italiensk, fransk, tysk, engelsk og kinesisk.
Indimellem arrangerer LOF Lolland Falster også ture til f.eks. København eller Bornholm. Her får du rig mulighed for at dyrke fællesskabet samtidig med, at du får et indblik i historiens efterladenskaber eller deltager i debatter om f.eks. sundhedsvæsenet, og hvad coronakrisen har lært os.
LOF Lolland Falster tilbyder også kurser i fotografering, førstehjælp og meget mere.
Læs mere om, hvad LOF Lolland Falster har af kurser og undervisning.
På Foreningsportalen kan du se, hvad der ellers findes af aftenskoler. Under 'Foreningstype' vælger du 'Aftenskole', og alle aftenskoler i Lolland Kommune vil komme frem.